Aktivitetskalenderen.

Sæsonen 2014 - 2015

 

Kulturhus gallerierne.
Foto of video fra Kulturhuset


Kulturhuset.
Hvem er vi ?


Gæstebogen.
Skriv om dine oplevelser med Kulturhuset


Kontakt.

 

Kontingent/Medlemskab.


Links.

 

 

 

 

 

 

Næstved Kommune støtter Kulturhuset.

 

Historien om Sydbyheksene.

Oprindeligt var der to Sydbyhekse, Ugle og Nødde, som er opkaldt efter de to gamle skoler Uglebro og Nøddeskoven.
Omkring årtusindskiftet aftalte Kulturhuset sammen med forældrene på Uglebro og Nøddeskoven en fælles sankthansfest. Det blev en ren folkefest, hvor de dengang meget populære Søren og Lotte fra TV underholdte børnene og Daytripper leverede underholdningen til de voksne. Nu var det jo så lige det med heksene, det er nemlig Ugle og Nøddes fortjeneste, at der overhovedet blev en fest.

De havde i mange år, ingen ved rigtig hvor mange, ønsket at rejse til Bloksbjerg med maner, derfor henvendte de sig i hemmelighed til forældrene på de to skoler og spurgte, om de dog ikke kunne arrangere en sådan afrejse med bål og det hele. Forældrene syntes om ideen og bad Kulturhuset om hjælp. Det er siden blevet til rigtig mange midsommerfester.
Næstved kommune fik så den lyse ide at nedlægge de to skoler, for derefter at etablere Sydbyskolen.

Denne beslutning fik de to efterhånden gamle hekse, de var på det tidspunkt langt over 800 år, at det var på tide, at deres yngre niece Sylvia Sydsken måske skulle overtage repræsentationen i Sydbyen, hun var måske lovlig ung (180 år), men tidspunktet var belejligt og hun havde jo i al hemmelighed været med på turen et par gange.

Sylvia er rigtig glad for tjansen som Sydbyens egen heks,
hun glæder sig hvert år til gensynet med Sydbyfolket.
Hun kommer altid i god tid, det siges, hun har en veninde et sted i Birkehegnet. Sylvia er en mester i forklædninger, så hun færdes frit uden at blive genkendt, hun nyder dagene op til sankthans, hvor hun følger forberedelserne til afrejsefesten, som hun er virkelig glad for. I er rigtig gode til det der med at feste, siger hun. Jeg bliver helt varm om hjertet, når I synger Midsommervisen.

Kulturhuset v/Sydbyskolen Parkvej 109, 4700 Næstved - kulturhus4700@gmail.com

www.kulturhus4700.dk